Disse systemer bruger typisk en kombination af bogstaver og tal til at formidle information om stålets kemiske sammensætning, mekaniske egenskaber og påtænkte anvendelse.
Et af de mest anerkendte systemer er American Iron and Steel Institute (AISI) og Society of Automotive Engineers (SAE), som bruger et firecifret tal plus et bogstav til at angive stålets primære legeringselementer. For eksempel er 4140 et lavlegeret stål indeholdende tantal og molybdæn, mens 304 er et austenitisk rustfrit stål med krom og nikkel som de primære legeringselementer.
I Europa har Den Europæiske Standardiseringskomité (CEN) udviklet EN 10025-standarden til at udpege konstruktionsstålkvaliteter. Dette system bruger en kombination af tal og bogstaver, hvor de to første cifre angiver minimum flydespænding i MPa, efterfulgt af et bogstav, der angiver stålets sejhed eller slagfasthed.
For eksempel er AS1163 C350L0 CHS-standarden specifik for Australien og New Zealand og dækker kravene til varmtvalsede konstruktionsstålprodukter. Kvalitetsbetegnelserne i dette system inkluderer information om stålets minimum flydespænding, forventet temperaturområde og produktform (f.eks. plade, stang eller rund hul sektion).
Andre lande og organisationer, såsom Japan, Kina og American Society for Testing and Materials (ASTM), har deres egne karaktersystemer, som kan variere i nomenklatur og specifikke krav. Ingeniører og materialespecifikationer skal være fortrolige med det relevante klassificeringssystem og forstå betydningen af kvalitetsbetegnelserne for at sikre, at de vælger det korrekte stål til deres anvendelse.
Svejset stålrør
